Beskrivelse
Super frugtig og ret let rødvin fra det varme Saint Chinian i Languedoc på Syrah, Grenache og Carignan. Lækker til lettere frokost- og middagsretter som pasta, grønsagsretter, farserede grønsager. Kan også drikkes til krydret mad. Drikkeklar.
Domaine de Gabelas drives af Pierrette Cravero, der dog de sidste par år har fået hjælp af hendes mand. Hun har arvet domænet efter sin far, der startede vinproduktionen op for mere end 30 år siden. Området er varmt og præget af den golde røde jord, der giver frugtige og relativt kraftige vine. Pierette har en svaghed for druen Carignan, som traditionelt er den lokale drue. Domainet er drevet økologisk siden 2005.